Guide til grøn indretning


Kähler X Plant KBH

I disse dage spirer og gror det udenfor, og lysten til at bringe naturen og det grønne ind i de hjemlige rammer er allestedsnærværende. Er du ikke velsignet med grønne fingre, og vil du gerne undgå at bruge en formue på planter, som hurtigt må overgive sig, kan du med fordel gå planteeksperterne i bedene. Cecilie Krawack og Maja Bastian, som står bag Plant København, deler ud af tips og tricks til den grønne indretning i samarbejde med Kählers nye krukkeserie med det spirende navn, Gro.

Produkter i Gro-serien


Sov grønt og godt


Et soveværelse placeret i det nordvendte hjørne er ikke en hindring for at sove grønt og godt. Tværtimod. Nordvendt lys er godt, fordi det ikke svitser bladene af, så man skal ikke være bange for at stille en masse planter sammen i en vindueskarm eller hænge planter af de grønne tropiske sorter i vinduerne som f.eks. lykkekastanje, Calathea og Ficus-arter.

Den amerikanske rumgigant, NASA, har forsket i planters luftrensende egenskaber og fundet frem til de mest effektive, som blandt andet er planter i Calathea familien.

Den lille plante til højre på billedet er af Calathea sorten, Red Veined Prayer Plant, placeret sammen med Lykkekastanjen, kendt for sin store krone.

Tip: Alle planter er gode for vores indeklima, da de hjælper med til at rense luften og forbedre indeklimaet, og jo flere planter man har i et rum desto mere effekt.

En større gulvplante er også en favorit i soveværelset, da den er dekorativ og giver grobund for alle de grønne dagdrømme, som vi har behov for i disse tider. Planter, der er gode i soveværelset, er Strelitzia Nikolai, Schefflera Alpina og generelt planter i Ficus-familien, som f.eks. Ficus Lyrata, der er kendt for sine smukke store blade formede som violiner, deraf navnet ”Violinfigen”. Et opstammet træ som dette kan bedst lide at stå lyst, men ikke i direkte sollys og er perfekt i soveværelset.

Et lille fint tip er, at planter med mørkegrønne blade kan klare mest mørke. Derfor kan du gå efter hårdføre sorter, der kan tåle indirekte lys, hvilket der ofte er i et nordvendt soveværelse.

Er du en af dem med et sydvendt soveværelse, så kan du med fordel følge vores råd til planter i det sydvendte køkken.

 

Det solrige køkken

Grønne bladplanter kan bedst lide indirekte lys. Derfor skal man ikke stille disse sorter direkte i vinduet, når solen bager ind. I et solrigt rum kan du i stedet med fordel stille en sej eksotisk kaktus, sukkulent eller agaveplante. Generelt gælder det, at hvor der er meget solskin, der skal man tænke i ørkenplanter. De stortrives og udvikler sig flot i masser af direkte sol.

Calathea planten her på billedet er placeret tæt på vinduet, da den godt kan lide lys, men ikke som kaktussen kan tåle at få det sydvendte lys direkte på bladene.

Tip: Anvend gerne pladsen ved siden af et vindue til grønne planter eller stil dem i skyggen af en kaktus for at blande et tropisk grønt udtryk med ørkenlooket.

 

Den skulpturelle plante i stuen

Planterne har for alvor vundet indpas i vores hjem, hvor de er med til at give hjemmet liv og dynamik. Karakterfulde planter bliver tænkt aktivt ind i indretningen, og de spiller en central rolle for, hvordan vi indretter vores hjem. Det giver meget til et rum med en stor plante og der er mange forskellige skulpturelle sorter at vælge imellem, som trives i stuen, hvor der ofte både er lys og skygge. .

Det kan være en plante med store blade som Violinfigen eller Ficus Robusta, også kaldet gummitræ, hvor kronen kan brede sig ud og skabe stemning af, at man har bragt naturen hjem. I vindueskarme kan man skabe tableauer med originale, organiske skulpturer i form af ørkenplanter som f.eks. spiralkaktus, cowboykaktus og agaveplante her i rå stentøjskrukker fra Kähler, der komplimenterer det skulpturelle look.

A room with a green view


Et badeværelse med et vindue kan sagtens have levende planter i rummet. Nogle af de bedste planter til disse forhold er tropiske arter der elsker fugt på bladene eller arter som bregner, der gerne skal holdes fugtige.

Sæt krukker på en hylde og lad det dale ned med grønt eller lav en installation med forskellige størrelser planter og krukker i vindueskarmen så du sikrer den grønne udsigt.

Nogle af de planter, der kan fremhæves til badeværelset er Calathea-planter og Slørasparagus, som trives med fugten fra bruseren.

Tip: Afhængigt af hvor meget du bader, kan du tilmed spare på vandet og kun vande disse planter hver 2-3 uge.

Produkter i Gro-serien


{{basket.TotalItems}}
{{lineitem.ProductName}}

{{lineitem.VariantName}} - {{lineitem.Quantity}} x {{lineitem.FormattedPrice}} {{lineitem.FormattedPrice}}

{{lineitem.FormattedTotal}}

Din kurv er tom ;(

{{discount.Name}}

-{{discount.Price}}

Subtotal

{{basket.FormattedSubTotal}}

Forsendelse

{{basket.FormattedShippingTotal}}

Total {{basket.FormattedOrderTotal}}

Heraf moms

{{basket.FormattedTaxTotal}}

Produkt er tilføjet til kurven